Fremtidslinien LivogBro Udskriv Email
Det er en forudsætning for optagelse på Fremtidslinien, at skolen vurderer, at eleven har gennemført Grundlinien eller lignende med et tilfredsstillende resultat.





På Fremtidslinien LivogBro tilrettelægges undervisningen, så den passer til dine behov og ønsker for din fremtid.
Vi giver dig undervisning, så du senere kan:

Arbejde i et gartneri eller som ejendomsfunktionær-medhjælper.

Fremstille mad i et storkøkken eller være køkkenmedhjælper.

Være pedel eller et andet håndværk, hvor du skal bruge værktøj.

Passe dyr som dyrepasser eller som landbrugsmedhjælper.



Du vil komme i praktik i en virksomhed og på skolen, hvor du arbejder med relevante projekter. Har du andre erhvervsinteresser end de nævnte, så kontakt os før ansøgning.

Læs mere om Fremtidslinien LivogBro i vores gratis skolebrochure, som du kan downloade og se ved at klikke HER .





Til forældre og samarbejdspartnere:

Fremtidslinien er for elever, der har afsluttet grundskolen og har til formål at klargøre eleven til videre uddannelse samt videreudvikle de sociale og personlige kompetencer, så eleven kan blive så selvhjulpen som mulig. Der undervises derfor meget i botrænings-, samfunds-, og erhvervsfag.

Der udarbejdes en individuel undervisnings- og handleplan, som beskriver elevens mål med undervisningen samt retningen for den erhvervsrettede del af undervisningen. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med forældrene og gerne med inddragelse af ungdommens uddannelsesvejledning i hjemkommunen og evt. sagsbehandler.

På den erhvervsrettede del vil en del af undervisningen foregå som praktik på virksomheder, brobygning på Teknisk Skole, og som "praktik" på skolen under så virkelige forhold som muligt.
Fremtidslinien kan være begyndelsen på uddannelsesgarantien til elever med særlige behov, hvis de visiteres til denne uddannelse af hjemkommunen.