| Præsentation, baggrund og formål |
|
|
|
Stubbekøbing Efterskole er en lille efterskole med 50 pladser. Skolen er for elever fra 8. årgang og opefter. I praksis er eleverne ofte på skolen i flere år, og det er ikke usædvanligt med både 11. og 12. årgang grundet sen modning. Vibeke Vang, formand. Bygaden 21, 2605 Brøndby
Stubbekøbing Efterskole er en kristen efterskole med et kristent værdigrundlag. Vi mener derfor, at hvert enkelt menneske er skabt, villet og elsket af Gud. Det betyder, at vi alle har ret til frelsen i Jesus Kristus og livets muligheder, ligegyldigt hvilket udgangspunkt vi har. Vi stiller ikke krav om, at eleverne bekender sig som kristne og optager derfor alle elever uanset tro. Regler
Alkohol og stoffer af alle slags er forbudt på skolen og ved rejser til og fra skolen. Drenge og piger har ikke adgang til hinandens værelser og seksuelt samvær er ikke tilladt. Øvrige hverdagsregler udleveres ved optagelsessamtalen. PolitikkerSundheds-, og kostpolitik.Bestyrelsen og medarbejderne skal samles til en pædagogisk dag d. 7. marts 2008, hvor vi vil nedskrive en mere udførlig politik på dette område. Allerede nu har alle elever idræt ligesom vi spiser varieret med grønt og frugt hver dag. Vi er dog spændte på, om der kommer nye tiltag til det kommende skoleår, så der kommer endnu mere fokus på området. Rygning. Skolen er røgfri fra d. 1. august 2008. Det betyder, at eleverne ikke må ryge på skolens område eller i deres fritid, når de færdes udenfor skolens område. Hvis det alligevel sker, at en elev ryger, så forventer vi, at eleven positivt deltager i et rygestop kursus på skolen, så at rygningen stopper. I dette arbejde inddrages elevens netværk. Samarbejde For at efterskoleopholdet får det mest optimale udbytte, kræves det, at skole-hjem samarbejdet er velfungerende, i form af regelmæssig kontakt. Den enkelte elev har derfor en kontaktlærer, der sammen med skolens ledelse varetager denne funktion. Er hjemkommunen involveret i egenbetalingen, laves der individuelle aftaler for kontakten. Skolen indgår i uddannelsesplanen for den enkelte elev i form af vejledning, opfølgning og evt. efterværn af den enkelte elev. Særlige forhold: Skolen er prøvefri. Som afslutning på et skoleår modtager eleven en fyldig elevudtalelse, der kan bruges fremadrettet. Flere elever får regelmæssig medicin, som opbevares og uddeles af lærerne. Forstanderpar, Marianne og Jørgen Sulkjær ![]() |



Historie